En dejlig weekend

Det har været en rigtig dejlig weekend! I går havde vi en masse venner på besøg; egentlig var det bare  Louise og jeg der skulle sidde herhjemme og drikke en smule, inden vi ville fortsætte i byen – men pludselig var vi 12 mennesker i lejligheden. Det var virkelig hyggeligt!
Kæresten og jeg kom hjem i morges ved 6 tiden, og selvom jeg på det tidspunkt var godt smadret – ja, så stod jeg op klokken 8 og kunne bare ikke sove mere. Jeg kunne derfor lige så godt bare stå op og få lidt ud af dagen; selvom overskuddet ikke var der, da det føles som om jeg er ude at løbe et maraton. Jeg har nogle gange problemer når jeg drikker. Jeg får voldsom hjertebanken og føler faktisk jeg er ude at løbe en maraton; sidste gang vi målte det havde jeg en puls på 130 – men jeg lå altså helt stille på sofaen?
Jeg fik gjort rent efter festaberne igår; for hold da op hvor kan 12 mennesker drikke og rode meget! Haha, det er jo helt vildt. Jeg hoppede derefter i bad og tænkte, at jeg så måske kunne sove lidt bagefter. Men nejnej. Så derfor tændte jeg TV’et i håb om at der var noget spændende der, som kunne slå tiden ihjel. Da der ikke var det, satte jeg ‘To på flugt’ på og hyggede lidt med dyrene imens.
Nu er klokken så halv ni og jeg overvejer at hoppe ind under dynen. Jeg bliver nødt til at være frisk til i morgen, da i morgen bliver en spændende dag – jeg skal nemlig starte i aktivering. Jeg må indrømme at det er med blandede følelser; jeg glæder mig til at komme ud og opleve noget andet end bare være herhjemme, men samtidig synes jeg ikke jeg er blevet særlig godt informeret omkring hvad det er jeg skal .. og det gør mig lidt usikker. Men sådan er det vel altid?

4 tanker om "En dejlig weekend"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *