Min egen clutch

Da mit håndled har fået det lidt bedre, har jeg besluttet mig for at gå igang med at være lidt kreativ igen. Denne gang måske ikke helt så meget som før, men bare det mit håndled kan være med til. Jeg har derfor fortsat arbejdet på min egen clutch. Jeg har været igang med den et par uger nu, men stoppede jo helt da jeg begyndte at få ondt i hånden. Jeg er dog kun halvvejs med den, så der går nok noget tid før jeg kan vise jer det færdige resultat.
Jeg har faktisk slet ikke en clutch selv – og det synes jeg jo ligesom jeg skulle gøre noget ved. Jeg er ikke så god til farver, så derfor valgte jeg at lave en i sort/hvid gavepapir. Jeg er helt vild med papiret! Jeg har før lavet en pung i sort med hvid tekst (link). Valget stod lidt mellem om det skulle være sort med hvid tekst eller hvid med sort tekst – til sidst besluttede jeg mig dog for hvid med sort tekst.
Som før nævnt har mit håndled fået det lidt bedre. Det er ikke forsvundet, men det er stadig fremskridt at det ikke gør ondt uanset hvad jeg gør. Jeg var på sygehuset i sidste uge og fik taget røntgen af mit håndled, som jeg regner med at få svar på i løbet af ugen. Så må vi se om det er det ene eller det andet. Det er i hvert fald øv at sådan et skodhåndled skal påvirke min hverdag så meget. Det er venstre håndled den er gal med – og jeg er venstrehåndet. Øv!

4 tanker om "Min egen clutch"

  1. Christina

    Ja, den er dog ikke færdig endnu. Jeg overvejer stadig hvilken farve lynlås jeg skal komme i den 🙂 hehe.
    – Men du har helt ret. Papiret er virkelig flot! 🙂 Jeg har længe ville bruge papiret, men vidste ikke på hvad – så kom jeg frem til at jeg ville have en clutch selv.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *