Filmanmeldelse: Hugo

Resume fra Varde Bio (link)
“Hugo” fortæller historien om en forældreløs dreng, som lever et hemmeligt liv i væggene på en togstation i Paris. Med hjælp fra en excentrisk pige, leder han efter svaret på en mystisk forbindelse mellem den far, han lige har mistet, den sure mand som bestyrer legetøjsforretningen, og som bor under ham og en hjerteformet lås, hvor nøglen mangler.
“Hugo” er baseret på Brian Selznicks prisvindende og fantasirige roman, og denne magiske historie er den Oscar-vindende instruktør Martin Scorseses første film optaget i 3D.
Traileren til filmen
Min anmeldelse:
Jeg var faktisk kun i biografen for at se denne film, fordi jeg havde fået fribilletter; men hvor er jeg dog glad for at jeg var inde og se den! Jeg var opslugt af historien fra den begyndte til den sluttede. Det er en film jeg sagtens kunne se igen, så hvis I ikke ved om I skal se den – så vil jeg da anbefale jer at se den.
Asa Butterfield (drengen, der spiller Hugo) spiller virkelig rollen godt. Der er et tidspunkt, hvor manden fra legetøjsforretningen tager en notesbog fra Hugo; den smerte som Hugo viser der .. Huha. Jeg havde givet ham notesbogen tilbage med det samme; det gjorde jo helt ondt indeni at se.
Jeg kan rigtig godt lide, at man ikke kan forudsige noget i filmen. Man kan godt have en idé om at ‘ah, så sker det her nu’, men hver gang blev man overrasket. Man håbede på at den mekaniske mand han reparere kan give ham en besked fra faderen, men det er ikke tilfældet og pludselig tager historien en helt anden drejning end man havde ventet.

Har du set filmen? Hvad synes du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *