Jeg stopper suppekuren!

Jeg stod op og var rigtig svimmelt og havde det mildest talt skide dårligt, men valgte at jeg nok hellere måtte fortsætte med kuren – for det kunne altså være lækkert at tabe de kiloer så hurtigt! Jeg tog derfor det frugt, som stod på min plan at jeg måtte spise og tænkte ‘ej, det skal nok på idag’.
Desværre blev mit helbred bare værre og værre; og jeg har derfor måtte give efter for sulten. For føler mig sulten uden at være det, føler mig træt træt og svimmel. Jeg har haft hovedpine og været sur (bare spørg kæresten); og det kunne jeg simpelthen ikke holde til længere – så derfor valgte jeg at stoppe.
Jeg føler mig virkelig svag ved at stoppe kuren allerede – jeg har jo kun været igang i 3 dage – men jeg bliver også bare nødt til at lytte til min krop. Og jeg vil hellere ‘have det godt’ under vægttabet end være en sur, trist, sulten kælling. Så tro mig, jeg har dårlig samvittighed! Jeg skal nok bevise for jer, at jeg kan tabe mig. Det bliver bare på en anden måde.
For selvom jeg vælger at stoppe med at spise suppe 24/7, betyder jo ikke at går tilbage til mine ‘gamle vaner’. Istedet var min veninde Rikke så sød at vise mig et app til telefonen, som regner kalorier og sådan noget ud. Det vil jeg nu prøve at leve lidt efter, da jeg synes det virker mere rigtigt for mig – i hvert fald mere rigtig end suppekuren. Hvis det fungere for mig, skal jeg nok lave et indlæg om det på et senere tidspunkt.
Men! Jeg lovede jer at give jer listen over hvad man må spise de forskellige dage, så her er oversigten:
  • DAG 1: Suppe plus så meget frugt som du vil. Tip: især vandmeloner er kalorie fattige. Du skal undgå bananer.
  • DAG 2: Suppe plus grøntsager (frisk eller kogte). Prøv især at spise salat. Til aften må du spise en stor bagt kartoffel med lidt smør eller olie. Du skal undgå ærter, majs og bønner.
  • DAG 3: Suppe plus frugt og grøntsager. Du spiser som en kombination af de 2 første dage dog uden kartoflen.
  • DAG 4: Suppe plus op til 3 bananer og drik så meget skummetmælk som du har lyst til.
  • DAG 5: Suppe plus op til 350g. oksekød (uden fedt) / Kylling (uden skind) / Kalkun (uden skind) og grøntsager (undtagen kartofler, majs, ærter og bønner), som du ønsker. Du skal spise suppen mindst EN gang.
  • DAG 6: Suppe plus så meget oksekød (uden fedt) / Kylling (uden skind) / Kalkun (uden skind) og grøntsager (undtagen kartofler, majs, ærter og bønner), som du ønsker. Du skal spise suppen mindst EN gang.
  • DAG 7: Suppe plus brune ris, grøntsager (undtagen kartofler, ærter, majs og bønner) og usødede frugtsaft.
Her er linket til siden.
Kender i den der øv-følelse man får, når noget man havde sat sig for ikke lykkedes? Øv altså!

4 tanker om "Jeg stopper suppekuren!"

  1. Christina

    Ja, men det er utrolig så 'svag' man kan føle sig ved at droppe det hele. Men jeg var ude og træne i går aftes og følte jeg skulle besvime op til flere gange – og det kan jo ikke være rigtigt!

    Men ja, jeg har lært at lytte til min krop. Den ved ligesom hvad den 'snakker om' 😛 hehe.

    Jeg prøver lige nu at tælle kalorier (der findes nogle fede apps til iphone) og indtil videre fungere det faktisk fint nok for mig. Måske er det nyhedens glæde? Men så længe det fungere, så er det jo fedt. Hehe.

    Svar
  2. Lille Lisa

    Jeg kender det kun ALT for godt, det med den der øv-følelse – og følelsen af at så kan det hele sku også være lige meget.

    Men hvor er jeg glad for at du lyttede til din krop og hjerne – og ikke pressede dig selv yderligere. Nogle gange skal man bare stoppe imens legen er god – i dette tilfælde nåede den så at blive til en dum 'leg' – men godt du mærkede efter.

    Og hey, det er jo ikke engang en sund måde at tabe sig på i længden. Jeg er sikker på at du nok skal finde den måde at tabe sig på, som er lige dig.

    Men som sagt, kender til det hele – og alt for godt. Jeg leder (stadig) efter det vægttab der virker på mig – har endnu ikke fundet den.

    Så op med humøret, og tænk pyt – jeg valgte at lytte til min krop, og så er det jo super at du er bevidst om, IKKE at vende tilbage til de gamle dumme vaner. Thumbs up for det 🙂

    God fornøjelse med det hele 🙂

    Kh. Lisa

    Svar
  3. Christina

    Ja, jeg er også lidt nederen over det .. Men sådan er det jo bare nogengange. Jeg er jo igang med den her kaloriekur; og hvis jeg virkelig følger den har jeg tabt mig 20kg om 16-20 uger 😛

    Svar
  4. Anjaaeh

    Super ærgerligt at du har måttet stoppe kuren 🙁 Men det er nok det bedste hvis din krop reagerer så voldsomt pga. den. – Jeg er sikker på du nok skal finde en anden og bedre måde at tabe dig på 🙂

    – Anja / colors-ofmylife.blogspot.com

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *