Lørdag aften.

Jeg nyder min lørdag aften; for kæresten er hjemme! Jeg synes ikke det er særlig sjovt at være alene hjemme, så jeg ser frem til fredag, hvor han kommer hjem ‘på weekend’. Heldigvis er næste uge den sidste uge han skal være væk!
Dagen idag har været super! Jeg var i Tyskland med en veninde, hvor vi fik købt sodavand og alt det, man nu skal købe når man er dernede. Der var bare ualmindelig mange mennesker dernede, så vi valgte at droppe Fleggaard og så tage i en af de andre grænsebutikker. Nu er der fyldt op igen med sodavand og egekilde, det er virkelig lækkert!
Her til aften har jeg malet lidt videre på to malerier (de to som jeg har omtalt på min to-do). Jeg vil være helt færdig med dem i morgen, og som det ser ud nu; ja så er det måske ikke helt usandsynlig. Jeg mangler nemlig kun nogle få ting på begge malerier.
Nu sidder jeg her på sengen og ser ‘once apon a time‘. Det er en ny serie, som har præmiere på kanal5 idag. Jeg er virkelig spændt på hvad det er for noget, men indtil videre er det vidst meget spændende. Om det er en serie jeg vil følge med i; tja, det må tiden vise.
Hvad har I lavet sådan en lørdag aften?

2 tanker om "Lørdag aften."

  1. Christina

    Tak. Jeg har modtaget en del awards her på det sidste, så tror jeg laver et samlet indlæg en dag med dem. Det varmer virkelig mit hjerte, at du synes jeg skal have denne award: TAK!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *