Filmanmeldelse: Rain Man

Resume fra bagsiden af coveret:

Charlie Babbitt (Tom Cruise) er en følelseskold opportunist, der alt for længe har glædet sig til de mange rare penge, han skal arve ved sin fars død. Men han får et chok, da han kun arver en gammel Buick og må se hele resten af formuen testamenteret til sin ukendte ældre bror Raymond (Dustin Hoffman), hvis eksistens han aldrig har kendt noget til. Raymond, der er autistisk, har boet hele sit liv på en institution, hvor hele hans tilværelse kører identisk minut for minut, dag efter dag, år efter år. Da Charlie opsøger ham, er det naturligvis med personlig vinding i tankerne, og sammen begiver de sig på en rejse, der kommer til at ændre tilværelsen totalt ….. For den ene af dem.
Rain Man modtog fire oscars i 1989 for Bedste Manlige hovedrolle (Dustin Duffman), Bedste Film, Bedste instruktion og Bedste Manuskript.
Trailer til filmen

Min anmeldelse:

Selvom dette er en gammel film, er den stadig ligeså fantastisk, som første gang jeg så den. Jeg synes Dustin Hoffmann spiller rollen som autistisk helt fantastisk! Og han er virkelig troværdig i sin rolle. Jeg ved at filmen er baseret på en rigtig person, og at Hoffmann brugte meget tid på at efterligne hans bevægelser m.m.
Udover at handle om livet som autistisk, handler den også om fordomme. Den viser virkelig hvilke frustrationer der kan opstå, hvis man kaster sig ud i noget man intet ved om; bare tag deres rejse fra institutionen til LA, hvor Charlie bliver frustreret over Raymonds fuldstændige strukturerede liv m.m. Charlie, som den egoist han er, tager kun Raymond med sig for at få del i arven. Selvom han til at starte med at frustreret over han, bliver deres venskab større efterhånden som han sætter sig ind i Raymonds situation og behov; og på den måde vokser deres venskab.
En af de episoder man husker bedst i filmen, er der hvor Charlie tager Raymond med på Casino. Jeg tror at forskellen på det spil Charlie og Raymond spiller og så på de forskellige spillemaskiner man ser i starten af scenen, er at ved spillemaskinerne handler det hele om held og man kan ikke helt forudse hvad der kommer næste gang. Hvorimod hvis man har evnerne som Raymond, der kan huske 6 sæt kort i hovedet, er det nemt for ham at tælle kortene når de poker eller Blackjack, der indeholder kort. Et andet eksempel på dette, er at der hvor Raymond vil prøve ‘lykkehjulet’, hvor han ikke kan forudse hvad næste træk er og taber penge; derfor er det som Charlie siger ‘ikke et spil for ham’.
Jeg synes virkelig det er fascinerende at se Raymond kunne tælle kortene, også selvom Charlie egentlig udnytter ham; men heldigvis fortæller Charlie Raymond at det tog overhånd for ham og at han er ked af at han misbrugte ham.
Jeg synes dog at filmen er lidt langtrukket; med deres rejse fra Wallbrock til LA, hvor de kører konstant i tre dage. Filmen er nok lavet sådan, for at se de forskellige situationer med Raymond, men jeg må indrømme, at jeg på et tidspunkt blev lidt træt af at se på deres biltur, og egentlig bare ventede på at der skal skulle noget nyt.
Hvad synes I om filmen?

(Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med casinotop10.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *