Ny hule/kurv til dyrene

Da vi var til DIU, var der en der havde syet de FEDESTE kurve. Desværre havde jeg ikke råd til dem, så jeg købte ikke en. Men så kom jeg til at tænke lidt over hvordan de egentlig var lavet, og tænkte ‘hey, det kan jeg da også?’. Så jeg har forsøgt mig frem og ville da lige vise mit første forsøg. Desværre er nogen af syningerne skæve, og den blev ikke HELT som jeg ønskede; men idéen er der.
Som I kan se så tog dyrene godt imod den, og de har faktisk alle tre sovet i den i nat – så det må betyde, at den er godkendt. Hehe. Jeg overvejer om jeg skal lave en til stuen også, måske? Jeg synes det er super smart for man kan jo bare lave forskellige ‘huler’ og komme på stativet. Så man kan jo både lave en julehul og en sommerhule. Smart smart.
På ovenstående billede kan I se de huler jeg blev inspireret af. Dette er gevinsterne til BIS (Bedst i show) og BIM (Bedst i modsat). Det er simpelthen smart fundet på! Jeg håber at  hun kommer med nogle af disse huler til vores udstilling, for dyrene ELSKER dem.
Det ligner lidt, at det er samme slagt fleece der er brugt, det må jeg indrømme at jeg ikke har tænkt på. Jeg valgte bare at købe et billigt tæppe i IKEA, for hvis det gik galt så havde jeg ikke ofret en formue i fleece.
Synes I ikke det er smart? Mine dyr elsker den i hvert fald allerede.

2 tanker om "Ny hule/kurv til dyrene"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *