Nu kommer mandag snart igen ..

Jeg synes at dagene, for tiden, går alt alt for hurtige .. Faktisk synes jeg de går så hurtige, at jeg ikke selv kan følge med. Jeg er ved at være godt frustreret over, at føle at jeg mangler en masse timer i døgnet – hvem har taget dem?

Den her weekend skulle bruges til lidt af hvert, men egentlig skulle den bruges til at jeg skulle skrive en masse på min opgave, skulle til svendegilde og så skulle jeg slappe af. Men pludselig blev der ændret helt vildt i planerne, og jeg lagde lørdag ud med en begravelse – som var hårdere end jeg lige havde regnet med. Det var en rigtig flot begravelse (- og de pårørende er stadig i mine tanker!) .. 
Derefter kom jeg hjem og ville slappe af, men jeg var for rastløs, så gik en lille tur med Rofus (eller okay, jeg bar ham hele vejen for dyret gad jo ikke gå!) og pludselig var det tid til at gøre klar til at skulle til svendegilde. Vi var hjemme ved 1 tiden og så gik jeg i seng, hvor jeg – igen – var rastløs og kunne ikke sove. Fik set noget tv .. og jeg faldte derfor først i søvn ved 2-3tiden. 
“BIB BIB BIB BIB” sagde det så i morges, hvor kærestens vækkeur vækkede os ved 8tiden. Der var jeg slet ikke klar til at stå op – men det skulle jeg. For min veninde ville komme med rundstykker, og vi skulle hygge hele dagen. Hun kom og det var skide hyggeligt! Vi spiste rundstykker, gik en tur nede i Varde by og shoppede en lille smule! Derefter tog vi hjem og så Moulin Rouge (som der kommer en filmanmeldelse senere idag). Jeg elsker simpelthen at bruge tid med hende!

Her er lige et rigtig godt citat fra filmen, som jeg virkelig elsker! Faktisk så meget, at jeg overvejer om jeg skal have den tatoveret – men hvis jeg skal, hvor skal den så være?

.. Så som i kan fornemme, så forsvinder timerne for mig. Hvornår mon jeg får tid til at slappe lidt af? Og måske sove lidt – for det trænger jeg virkelig til …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *