Et lille hækleprojekt – og første dag!

Jeg knokler virkelig med min bachelor opgave for tiden, for jeg skal jo aflevere om mindre end 2 uger!! Men indimellem skal der altså ske lidt andet end bare at kigge i bøger og på min opgave. Jeg er derfor igang med et lille hækleprojekt til min mor. Jeg har faktisk været igang med det siden jul, men tiden har bare ikke helt været der. Hun spurgte om jeg ikke kunne lave et etui til hendes telefon, og det kunne jeg da godt prøve. Som et forsøg købte jeg sådan noget garn der skifter farve, og det har jeg virkelig fortrudt!

Jeg synes slet ikke det er særlig kønt – og det er derfor jeg har tænkt mig at gøre den færdig, men lave en anden til mutti. Måske sy en istedet, for jeg regner med, at når jeg er færdig med bachelor opgaven, så skal symaskinen frem igen. Jeg har nemlig fundet en nogenlunde simpel opskrift på, hvordan man kan lave sådan en … men mere om det til den tid!
Men har jeg ikke ret i, at det ser lidt underligt ud med det mønster det har skabt? Jeg synes i hvert fald ikke det er så flot, som jeg havde håbet.

Derudover er det jo idag jeg gik igang med min kur .. Og hold da op! Jeg tror virkelig min krop kæmper imod mig, for selvom jeg har spist .. Så har jeg haft den vildeste hovedpine hele dagen. Det aftog dog lidt, hver gang jeg fik noget at spise – men jeg kan jo ikke spise hele tiden? Har I måske nogle fif til hvad jeg kan gøre, så jeg ikke får hovedpine? 

– Christina

2 tanker om "Et lille hækleprojekt – og første dag!"

  1. Frøken Stubba

    Danagonia: Jo, ved godt det er strømpegarn jeg har fat i. Men jeg tænkte bare da jeg så det, at 'eej. det vil se sejt ud, når jeg hækler'. Men blev da klogere. Hehe. Og jeg synes ikke jeg lavede andet end at drikke og drikke 🙁

    Svar
  2. Danagonia

    Jeg tror måske det er strømpegarn du har fået fat i. Det er vist meningen det laver et flot mønster i strømperne. Men kan godt se det ikke helt virker i dit projekt. Er du sikker på du har drukket nok? Det kan hovedpinen jo godt komme fra.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *