#2: Et kig hos ..

Link til bloggen: chalsbloggeri.blogspot.comJeg er en 22-årig kvinde med rødder og hverdag i Skagen. Har alle dage elsket at skrive – noveller, digte, udkast til romaner og alt muligt andet. Desuden har jeg altid været et meget følsomt menneske og har i mange år følt mig “som den eneste i verden”. Det skal forståes sådan, at der ikke er andre mennesker, der tænker som mig. Tror jeg… Og derfor oprettede jeg min blog – for at kunne nedskrive, udsprede, bearbejde og tilkendegive mine tanker. Men også for at få bekræfelse på, at der faktisk er andre som mig i denne verden – heldigvid 🙂

Det bedste ved at blogge er, at jeg kan koncentrere mig 100 % om mine tanker uden at der sidder et andet menneske overfor mig og dømmer mig. På denne måde, kan jeg også være nogenlunde anonym, da jeg ikke har billeder af mit ansigt på bloggen. Jeg har overvejet det flere gange, da mange af mine læsere alligevel er venner og bekendte. Men på den anden side tænker jeg: hvad nødvendigt er der i det?
Det meste af min blog omhandler som før nævnt tanker, men også forundringer, store spørgsmål om livet, melankoli, madopskrifter, dagligdagsopdateringer, citater, drømme, gode oplevelser, dårlige oplevelser osv. Jeg har sågar skrevet indlæg, som jeg i dag fortryder, men som jeg ikke vil slette, da det var dén tilstand, jeg var i, da jeg skrev indlægget. Man skal ikke skamme sig over fortiden. Og det er netop også kendetegnene ved min blog: jeg skammer mig ikke over det, jeg skriver om, ligegyldigt hvor sølle indlæggene end er. Det er en personlig, men offentlig blog. Jeg vil gerne vise verden, hvem jeg er under facaden – deraf affødes også blogtitlen.
Hilsen Chal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *