Papirsflet: Sådan syes ringene sammen (DIY)

Når ringene er lavet er vi klar til at lave en taske!

Vi starter med at tage to af ringene og syer dem sammen. Jeg bruger alm. bomuldsgarn til at sy med, da alm. sytråd kan skære i papiret og derved ødelægge det. Jeg har valgt at bruge hvidt garn her, for at I kan se hvordan man syer. (normalt ville jeg bruge sort, da det skjules bedre i bunden osv.)
HUSK! At man på intet tidspunkt syer I papiret!
Nu er det vigtigt at få dem til at sidde rigtigt sammen. Der er 2 sider på hver spids. Der er en, den kalder vi side 1, hvor der nærmest er 2 rækker (den sorte) og en, den kalder vi nr. 2, med 1 række (den røde). For at kunne sy ringene sammen, skal en med 2 rækker og en 1 række røre hinanden. Giver det mening?

Når ringene sidder rigtigt i forhold til hinanden er vi klar til at sy dem sammen! Først skal vi have hæftet snoren fast – dette gøres indeni tasken, så man ikke kommer til at se knuden.

Derefter tager vi begge ringe og sætter dem sammen (2′er mod 1′er). Og så tager vi nålen (det er godt at have en stor tyk nål, når dette skal syes sammen). Vi starter med at sy op i den øverste af ringene (se nålen).
Når nålen er igennem her, skal vi sy ned i den nederste ring. Man syer på en måde zigzag mellem den øverste og nederste ring.
Når man gør det på denne måde, vil syningen se sådan her ud. (husk at dette er for at vise hvordan man gør. Man skal stramme snoren så meget at man ikke kan se den, når man laver tasken).
Og når man er færdig med at sy tasken hæfter man selvfølgelig enden på bagsiden igen.

Se også:

9 tanker om "Papirsflet: Sådan syes ringene sammen (DIY)"

  1. Christina

    Hehe. Jeg synes i hvert fald det er nemmere og rarere at flette i tyndt papir 🙂 .. men det er jo nok smag og behag. Hehe. Jeg glæder mig til at se dit resultat. Vil du ikke være sød at linke til et billede, når du er færdig? 🙂

    Svar
  2. Heidi P

    Okay 🙂 Jeg er ved at flette i noget kraftigt tapet, ja det er lidt sejt i det, men synes faktisk godt, at det kan lade sig gøre..smil Men nu har jeg jo så heller ikke prøvet at flette med tyndt papir, og så kan det da godt være, at jeg aldrig mere vil hoppe på kraftigt tapet igen.. Hihi

    Svar
  3. Christina

    Jeg bruger kun tyndt papir – gavepapir, reklamepapir osv. Og jeg har ingen problemer 🙂

    Jeg bruger aldrig karton eller sådan noget, for jeg synes det er for hårdt at flette med.

    Svar
  4. Heidi P

    Jo tak, det giver stor mening 🙂 Men jeg kan stadig frygte for den dag, man måske ville lave en taske i tyndt avis/reklamepapir…hehe

    Svar
  5. Christina

    Du skal endelig bare spørge 🙂 hehe.

    Ehm, når jeg kommer tape på papiret starter jeg med at rulle tape ud på bordet, og så derefter sætte papiret på en af gangen. Så kan jeg tage papiret på fra den ene ende, og så presse luftbobler m.m. ud.
    – giver det mening?

    Ellers må jeg prøve at lave en lille film til dig, hvor jeg viser hvordan jeg gør 🙂

    Svar
  6. Heidi P

    Ja det er super svar, tak for det 🙂 Nu sidder jeg så og fletter mit papir, og det går som sådan okay, men synes godt nok det tape driller en del, du skulle vel ikke have et godt fif til, hvordan det er bedst at putte tape på papiret uden at det laver folder? Lige nu bruger jeg godt nok noget tapet hvor men nemt kan trække tapen af igen hvis det får lavet en dum fold, men tænker mere hvis man vil bruge noget tyndt papir hvor man ikke kan få tapen af igen når det først er sat på papiret. Det blev en lang smøre, undskyld 😀

    Svar
  7. Christina

    Hejsa 🙂 .. Mange tak.

    jeg syer dem kun sammen udvendig. Jeg er sikker på at man også kan sy dem både ind og ude, men det synes jeg slet ikke er nødvendigt. Samtidig med dette, så tror jeg også det er vanskeligt at sy indersiden, når der først er kommet nogle rækker på 🙂

    Det eneste tidspunkt jeg syer på begge sider er når jeg laver en bund (som jeg kan se jeg ikke har lavet en DIY på)

    Jeg håber det er svar nok? 🙂

    Svar
  8. Heidi P

    Hejsa. Nu sidder jeg lige endnu engang og lurer din diy af på disse fine flettet tasker, og har lige et enkelt spærgsmål 🙂 Når du syer ringene sammen, syer du så både sammen ude- og indvendig på tasken?

    På forhånd tak. Heidi

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *