Sådan laves origami sløferne (DIY)

Ja, jeg er blevet spurgt om hvordan man laver de små sløjfer jeg så småt er begyndt at lave, og derfor laver jeg nu denne diy.
En lille advarsel: Der kommer mange billeder! Til at starte med skal vi have et firkantet stykke papir (det skal være kvadratisk – altså, alle sider skal være lige lange).
Så skal vi igang med at folde. Det er vigtigt at bagsiden er opad inden vi begynder. Vi skal føle hjørne mod hjørne.
Dette skal gøres på begge led, så det danner et kryds. Husk at trykke godt sammen, når man folder, så ‘foldene’ bliver tydeligt!
Når dette er gjort, skal papiret vendes så forsiden er opad. Og så skal papiret foldes på det modsatte led ..
.. Altså, så det skaber et kryds på det andet led af papiret. Bagsiden vil så komme til at se sådan her ud. Som man kan se der hvor jeg har min pegefinger, er det som om at spidserne ud til siderne buer en smule indad.
Disse spidser tager man ved med fingrene og trykker sammen, så papiret kommer til at se sådan her ud.

Når papiret ser sådan her ud, skal den trykkes sammen så det bliver til en firkant.

Spidsen (som er midten på papiret, når den er foldet ud) trykkes ned. Det er dette der bliver til midten på sløjfen, når den er færdig. Men pas på med ikke at gøre stykket for småt! Husk at trykke! Så skal papiret foldes ud igen. Man kan nu se, at der er kommet en firkant midt på papiret.
Denne firkant skal vi have frem. Det er dette der er sværest ved hele sløjfen. Dette gøres ved at samle de foldninger som på tidligere billede er horisontalt og vertikalt.
Så skal vi have trykket midt på firkanten. Og så skal de to sider (som på tidligere billede er ude til siderne) trykkes sammen.
Når papiret ser sådan her ud, skal det trykkes sammen (og husk igen at trykke hårdt, så man kan se foldningerne).
Så skal siderne foldes. Toppen på papiret (på det ovenstående billede) skal ned og flugte med folden i midten.
Dette skal gøres ved alle 4 (altså både på den ene side og på den anden). Så kommer stykket til sidst til at se sådan her ud.
Når dette er gjort skal papiret vendes. Dette gøres ved at tage i hver af de to spidser (dem der ligger over hinanden). Men pas på ikke at hive i det, for så går det i stykker! Firkanten i midten skal trykkes på. Så den bliver flad og firkantet.
Og så skal papiret vendes endnu engang. Og nu skal vi have gang i saksen. De 4 stykker, som man kan se, de skal klippes op.
Dette gør at man har papiret samlet i midten, men at der er 4 sider. To af siderne er yderst, og disse to skal lægges over hinanden.
Så skal vi arbejde med de to resterende sider. De skal foldes, så de danner to spidser. Dette gøres ved at tage kanten og få den til at flugte med folden. Dette gøres ved alle 4.
Så den bagefter kommer til at se sådan her ud.
Så skal vi have klippet i de store stykker. Der skal klippes på folden.
Den inderste kant skal nu bøjes, så den flugter folden der er yderst på papiret (man kan se det i venstre side i sølvet på billedet ovenfor). Dette gøres på begge sider.
Så ser den sådan her ud. De lyseblå stykker skal nu foldes ind over de stykker vi foldede før, for at ‘låse’.
Så skal der klippes i de to stykker vi lige har arbejdet med, så de kommer til at ligne båndet fra en sløjfe. Når man vender stykket rundt skulle det gerne se sådan her ud.
Så skal vi bare have bøjet spidserne ind i firkanten i midten. Dette skal gøres forsigtigt.
Og voila! Så har du lavet en sløjfe!
TIP! Kom lim på spidserne inden man kommer dem ind i firkanten – det gør at det holder meget bedre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *